Sciencepædagogik er en tilgang til undervisning og læring, der sigter mod at styrke børnenes forståelse og interesse for naturvidenskab og teknologi. Det handler om at gøre naturvidenskab og teknologi spændende og relevant ved at inddrage børnene aktivt i eksperimenter og undersøgelser, hvor de kan opleve, hvordan naturvidenskabelige principper og teorier virker i praksis.
Sciencepædagogik bygger på en konstruktivistisk læringsteori, hvor børnene selv skal opbygge deres viden og forståelse gennem aktiv deltagelse og refleksion. Det betyder, at børnene ikke blot skal modtage information fra den voksne men selv skal undersøge og eksperimentere med naturvidenskabelige fænomener og sammenhænge.
Metoden lægger vægt på at inddrage børnene i autentiske og meningsfulde problemstillinger, hvor de kan anvende deres naturfaglige viden og kompetencer til at løse konkrete problemer. På denne måde bliver naturvidenskab og teknologi ikke blot noget, der foregår i laboratorier og på universiteter, men noget der er relevant og brugbart i hverdagen.
Pædagogikken kan anvendes på forskellige niveauer og i forskellige sammenhænge lige fra vuggestuen til universitetsniveau. Det kan også kombineres med andre pædagogiske tilgange og fagområder, fx teknologisk dannelse, STEM-undervisning eller projektbaseret læring.
Principperne er blevet udviklet af Broström og Frøkjær på baggrund af arbejde med science i forskellige praksisnære sammenhænge samt læringsteoretiske refleksioner:
Kilde: Broström og Frøkjær 2016