Scienceforsøg om frø

Hvad er et frø, og hvad får det til at spire? Det kan dette scienceforsøg til børn hjælpe med at forstå.

Vi bruger en masse plantefrø i vores dagligdag, oftest uden at vi tænker over det. Vi spiser dem, maler dem til mel, presser olie ud af dem eller sår dem, og håber vi kan nyde de voksne planter. Denne scienceøvelse viser børnene, hvad der skal til for at få et frø til at spire og hvordan spiren bliver til en lille plante.
Scienceforsøget egner sig til store daginstitutions- og indskolingsbørn og arbejder under læreplanstemaet “Natur, udeliv og science” fra den styrkede pædagogiske læreplan.

 

Materialer du skal bruge til forsøget:

 

    • Bomuldsvat

    • 5 underkopper eller lignende

    • 2 almindelige kopper

    • Lidt pottejord

  • Vand
  • Karsefrø

Øvelse

  • Sæt de 5 underkopper ud på bordet
  • Underkop 1
    • Dæk bunden med lidt bomuldsvat
    • Så lidt frø på det tørre vat og dæk frøene med en kop
  • Underkop 2
    • Dæk bunden med lidt bomuldsvat
    • Så karsefrøene ud over det tørre vat
  • Underkop 3
    • Dæk bunden med lidt bomuldsvat
    • Hæld lidt vand over vattet, så det hele er fugtigt
    • Så karsefrøene ud over vattet
      OBS! frøene må ikke tørre ud, så længe forsøget forløber
  • Underkop 4
    • Dæk bunden med lidt bomuldsvat
    • Hæld lidt vand over vattet, så det hele er fugtigt
    • Så karsefrøene ud over vattet
    • Placer en kop over frøene så de ikke får lys
      OBS! frøene må ikke tørre ud, så længe forsøget forløber
  • Underkop 5
    • Dæk bunden med lidt pottejord
    • Hæld lidt vand over jorden, så det hele er fugtigt
    • Så karsefrøene ud over jorden
      OBS! frøene må ikke tørre ud, så længe forsøget forløber

Begreber:

Frø, spire, blade, kimplante, sol, lys, vand, planter, liv, jord, næring, rødder

Andre scinceforsøg om frø og planter