Sæbebobler og matematik

Denne øvelse “Sæbebobler og matematik” styrker børnenes matematiske sprog og rummelige forståelse.

Materialer

  1. Sæbebobleblanding
  2. Krus
  3. Bakker
  4. Sugerør
  5. Vandforstøver med vand

Øvelse

  1. Gør bakkerne våde med vand fra vandforstøveren og lad børnene
    puste en sæbeboble på dem med et sugerør. For at gøre det, skal man
    først gøre sugerøret fugtigt med sæbevand.
    Dyb sugerørene i sæbeboblevand og pust derefter ganske let ned mod
    bakken. Når boblen har fået den ønskede størrelse, trækkes sugerøret
    forsigtig ud af boblen. For nogle børn vil det være en udfordring at puste
    med den rette styrke. Forsøget er derfor også en øvelse i at kontrollere
    sin vejrtrækning.
  2. Når den første boble er lavet, kan du begynde at bede børnene om at lave
    en boble bag ved den første boble, ved siden, inden i osv. Du kan også bede
    børnene om at lave en trekant, firkant, femkant eller sekskant med
    sæbeboblerne. Derved styrkes børnenes sproglige, rummelige og matematiske
    forståelse.

Begreber

Inden i, uden på, ovenpå, foran, bagved, ved siden af, til højre for, til venstre for, trekant, firkant, femkant, sekskant

 

Læs mere om sæbebobler her:
Viden om sæbebobler