Den voksnes ukendte rolle i science
Den voksnes rolle i forbindelse med science er beskrevet som den, der skal støtte børnene i deres undren og udvikling. På et kursus vi afholdt for forskningsprojektet NAVADA, mødte vi kognitivt fobibehandler Mikkel George fra Fobibehandling.dk ApS. Ifølge Mikkel har det pædagogiske personale/ den voksne en anden meget vigtigt funktion for børnenes mentale udvikling, hvilket han har beskrevet herunder.
Voksne kan præge børn til at udvikle fobi
Børns udvikling af fobier og angst kan påvirkes af en række faktorer. En af de vigtigste er, hvordan voksne opfører sig. Børn ser op til de voksne omkring dem, og deres adfærd kan have en stor indflydelse på børnenes mentale sundhed og velbefindende.
Det er vigtigt at huske, at børn ofte lærer ved at observere og imitere voksne. Derfor kan de voksne, der viser overdreven frygt eller panik i situationer, der kan virke truende eller farlige, øge risikoen for, at børnene udvikler angst og fobier. Hvis en voksen eksempelvis udviser overdreven frygt for insekter eller hunde, kan dette påvirke børnenes opfattelse af disse dyr og øge deres angst og frygt.
Det er også af stor betydning, hvordan voksne taler om ting, dyr og situationer, når børnene er tilstede. For eksempel, hvis en voksen taler negativt om slanger eller matematik, kan det føre til, at børnene udviser frygt eller foragt. Derudover kan voksne, der taler negativt om bestemte fag eller skoler, påvirke børnenes holdninger og motivation i forhold til uddannelse.
Hvad kan den voksne gøre
For at undgå at give børn fobier er det vigtigt, at voksne tænker over deres egen adfærd, og hvordan den kan påvirke børnenes mentale sundhed og udvikling. Voksne kan arbejde på at være rollemodeller og give børnene redskaber til at håndtere frygt og stress på en sund og konstruktiv måde. Blandt andet kan den voksne hjælpe med at reducere børnenes frygt og usikkerhed, ved at demonstrere en rolig og selvsikker håndterer af insekter eller hunde.
Voksne kan også tale åbent med børn om ting, som den voksne opfatter som værende skræmmende eller truende. Det kræver dog, at den voksne tydeligt forklarer, at det er den pågældendes egne følelser, og ikke noget man generelt skal frygte. De kan evt tydeliggøre det overfor børnene, ved at få dem til at rette deres opmærksomhed mod hvor rolige de andre voksne i situationen. Som pædagog kan det derfor være godt at tale med sine kollegaer om ens fobier eller angst, således at kollegaerne kan være klar til at tage over.
I sidste ende er det vigtigt at huske, at man som voksen har en central rolle for, hvordan børnenes mentale udvikling bliver.
